BEVÆGELSESLEGE - Motorisk udvikling

Børn udvikler sig motorisk forskelligt alt efter hvor meget det bruger sin krop og hvor meget mulighed der er både tidsmæssigt og pladsmæssigt til at øve sig. Det er vigtigt at de både får trænet deres grovmotoriske og deres finmotoriske færdigheder.
De grundlæggende bevægemønstre (rulle, kravle, krybe, klatre og løbe) skal gerne være udvilket og automatiseret inden skolealderen, da det er væsentligt for at barnet kan lære at læse og skrive.
Det er bedst for barnet at lege og gøre ting selv, fremfor at de voksen tilrettelægger et program. Men ind i mellem sker der det, at f.eks. pigerne ikke tumler og får trænet det grovmotoriske så meget som de burde - og drengene omvendt kan bruge lidt inspiration til at få styrket det finmotoriske.
Derfor skal vi som pædagoger skabe mulighederne for at ting kan lade sig gøre.
Naturen er et rum, der inspirerer og lægger op til afprøvelser både af det grovmotoriske og det finmotoriske.
Ofte har jeg i mit arbejde som medhjælper på en SFO i Nærum oplevet, at det var svært at få specielt pigerne ud at lege og derfor mener jeg at det er godt, hvis vi som pædagoger ind i mellem går ud og sætter gang i nogle fælles bevægelseslege. Vi kan på den måde, ud over et styrke barnets naturlige intelligense (Howard Gardner) også støtte barnet i at udvilke dets sproglige-, musikalske-, logisk-matematiske-, sumlige-, kropslig-kinæstetiske-, personlig- og sidste men ikke mindst den interpersonelle intelligens.

• Maalet med bevaegelselegene er udover fysisk god form ogsaa at styrke boernenes personlige selvtillid, samt give dem foelelsen og glaede ved af at vaere en del af et stoerre faellesskab.
• Dette skulle gerne komme til udtryk ved gladere og veltilfredse boern.
• Overvaegtigte boern skal ogsaa stoettes at komme ud og bevaege sig, for paa sigt at opnaa at de faar en stoerre bevaegelsesfrihed. Her til er bl.a. skoven et unikt rum, hvor man hele tiden er i bevaegelse uden at det bliver til kedelige og trivielle oevelser.