onsdag, juni 07, 2006
fredag, juni 02, 2006
Peter Plys boller med citronte og appelsinmarmelade
Det er daarligt vejr idag, det regner og det blaeser, saa det er ikke baalvejr. Men jeg har nu alligevel besluttet mig for at lave nogle Peter Plys, som jeg vil byde mine gaester i aften. (her er opskriften paa nogle sunde honningboller)
Jeg har dog lavet en ganske almindelig gaerdej, men i stedet for sukker, har jeg puttet to skefulde honning i.
Paa SFO'en har jeg gjort mig den erfaring, at isaer pigerne kan have svaert aktivere sig selv paa legepladsen naa det bliver lidt koldere. De er ikke alle saa glade for fysisk aktive, som de fleste drenge er udenfor.
Derfor synes jeg, at efteraaret (men ogsaa klare vinterdage - man kan jo forberede meget indendoere, hvis det er for koldt ude) er et rigtig godt tidspunkt til at lave baal og baalmad, da det er en drivkraft ikke mindst for pigerne til at komme med ud, da de baade kan holde varmen omkring baalet og samtidig vaere aktiverede med bagning og madlavning.
Det er hyggeligt og rart at samles omkring baalet - og da det nu er honningboller der her er lavet, kan der evt. blive laest en historie om Peter Plys, eller vi kan selv fortaelle hinanden historier eller eventyr.
Da temaet er bier, og deres soede produkt er honning, kunne vi ogsaa lave lidt soede sager, som f.eks. aebler i skiver, med honning ristet paa baalet...hmmm guf guf. Og da bierne traekker nektar paa baade Appelsinetraeerne og Citroentraeerne her paa Sicilien (hvilket man kan smage paa deres honning) Kunne det ogsaa vaere sjovt, hvis vi brugte frugterne til f.eks. appelsinmarmelade og citronte som vi kan nyde sammen med bollerne.
Forud for saadan en gang baalmad, ville jeg tage boernene med i en frugtplantage, for at samle den frugt vi skulle bruge.
mandag, maj 29, 2006
Bestøvning - Lugte, smags og synssans
I dag har jeg været en tur i krydderi- og kòleskab for at finde forskellige dufte, som jeg vil afprøve om de tiltrækker dyr.
Jeg fandt bl.a. honning, nutella, sukker, ketchup, cirton, rosmarin, karry og paprika.
Jeg har sat det ud i små plastikkrus, og vil de næste dage observere om der er kommet dyr til.
Insekter tiltrækkes af blomster pga dufte former og farver.
For at give børnene en forståelse af hvad der tiltraekker insekter og bier, er der forskellige ting man kan afprøve
I sensommeren er der mange bier og hvepse ude i den danske sommer. Ved at afproeve sammen emd boernene hvad der tiltraekker bier og hvepse, kan vi sammen danne os et billede af hvor de opholder sig og vil soege hen og tage en snak om hvilke forholdsregler vi skal tage i forhold til dem
fredag, maj 26, 2006
Musisk og æstetisk
Det er vigtigt at børn altid har papir og farver til rådighed. Med tegning kan barnet få lov til at være kreativ og udtrykke sig.
Til venstre ses min egen tegning fra dengang jeg var 7 år. På det tidspunkt havde jeg aldrig været syd på og set palmer, så dette er fri-fantasi og forestilling.
På samme måde har jeg på insekt- og småkravlssafarien tænkt, at der skulle tegnes bier og andre insekter både før og efter turen for på den måde at se, om der rent æstetisk sker en udvikling eller forandring, når man først tegner ud fra forestilling, for derefter at have udforsket og er blevet mere bevidst på området
- Naturen byder på et hav af materialer, der kan bruges rent æstetisk.
- Vi kan lave billeder med de ting vi samler ind (blade, sten, sand og grene m.m.)
- vi kan lave tryk (kartoffel-tryk og tryk med andre ting vi finder i naturen)
- vi kan lave bladbilleder, ved at lægge et blad under et papir og med en farve og maler oven på papiret (og bladets årer vil tegen et blad)
- vi kan rive i ugeblad og silkepapir og lime det på karton, så det kommer til at ligne landskaber
- vi kan farve papir og folde det til flotte sommerfugle
- vinterideer
Naturen giver også inspiration til sang og musik.
- Børnene kan være med til at synge sange om det vi oplever, f.eks "sur, sur, sur lille bi omkring" (sangene kan være med til at udvide deres forståelse for det de ser)
- vi kan selv digte sange og digte om det vi ser
- vi kan lave lyde med de ting vi finder - måske vi kan lave et helt orkester:)
- vi kan lukke øjnene og afprøve vores høre sans..måske kan vi høre noget vi ikke kan med åbne øjne
- vi kan prøve selv at efterligne nogle af de lyde vi hører
- måske kan vi endda lave et teater eller andet, hvor vi bruger lydene
BEVÆGELSESLEGE - Motorisk udvikling
De grundlæggende bevægemønstre (rulle, kravle, krybe, klatre og løbe) skal gerne være udvilket og automatiseret inden skolealderen, da det er væsentligt for at barnet kan lære at læse og skrive.
Det er bedst for barnet at lege og gøre ting selv, fremfor at de voksen tilrettelægger et program. Men ind i mellem sker der det, at f.eks. pigerne ikke tumler og får trænet det grovmotoriske så meget som de burde - og drengene omvendt kan bruge lidt inspiration til at få styrket det finmotoriske.
Derfor skal vi som pædagoger skabe mulighederne for at ting kan lade sig gøre.
Naturen er et rum, der inspirerer og lægger op til afprøvelser både af det grovmotoriske og det finmotoriske.
Ofte har jeg i mit arbejde som medhjælper på en SFO i Nærum oplevet, at det var svært at få specielt pigerne ud at lege og derfor mener jeg at det er godt, hvis vi som pædagoger ind i mellem går ud og sætter gang i nogle fælles bevægelseslege. Vi kan på den måde, ud over et styrke barnets naturlige intelligense (Howard Gardner) også støtte barnet i at udvilke dets sproglige-, musikalske-, logisk-matematiske-, sumlige-, kropslig-kinæstetiske-, personlig- og sidste men ikke mindst den interpersonelle intelligens.
- Maalet med bevaegelselegene er udover fysisk god form ogsaa at styrke boernenes personlige selvtillid, samt give dem foelelsen og glaede ved af at vaere en del af et stoerre faellesskab.
- Dette skulle gerne komme til udtryk ved gladere og veltilfredse boern.
- Overvaegtigte boern skal ogsaa stoettes at komme ud og bevaege sig, for paa sigt at opnaa at de faar en stoerre bevaegelsesfrihed. Her til er bl.a. skoven et unikt rum, hvor man hele tiden er i bevaegelse uden at det bliver til kedelige og trivielle oevelser.
torsdag, maj 25, 2006
INSEKT- OG SMÅKRAVLS SAFARI
...et tænkt forløb med en SFO, hvor man bl.a kan have et tværfagligt samarbejde med børnenes lære i dansk og natur/teknik. Jeg har valgt emnet insekter og småkravl, med særligt fokus på Bier, da de ud over at være et vigtigt insekt i kredsløbet (økologi) også afgiver et produkt, honning, som vi mennesker også har glæde af, og som vi i pædagogiske sammenhænge også kan bruge ud fra en kulturhistorisk vinkel, f.eks. i madlavning!
Didaktiske overvejelser:
- Inden turen sender vi et informationsbrev ud til børn og forældre.
- Forud for turen pakker vi (børn og voksne) i fællesskab emnekassen, som indeholder alle vores remedier
- Inden vi skal afsted er det rart at kunne give børnene noget baggrundsviden og jeg vil også gerne have en fornemmelse af hvilke erfaringer de allerede har gjort sig, så vi tager en snak. Vi snakker også om insekters livscyklus
- På turen aftaler vi nogle regler der gælder for alle.
- På turen følger børnene aktivitets arkene
- Børnene udfylder dyrepassene
- Som dokumentation tager vi billeder, samler alle børnenes erfaringer (tegninger, digte og skemaer) og hjemme på SFO'en laver vi udstilling for forældrene.
onsdag, maj 10, 2006
Killingerne
Naboens kat har fået killinger og hun bor nu inde under en brændestabel på min biotop.
Jeg troede kun at der var tre, men i dag opdagede vi en lille sort killing som vi ikke havde set før.
Man har på ingen måde kunne nærme sig stedet, da moren hvæser efter os.
Men i dag serverede Francesco en stor portion pasta for hende, og så var det som om at hun accepterede at vi var der.
I hvertfald kunne vi nærme os og det endte med at de blev helt nysgerrige.
Den lille sorte fik vi endda lov at kæle med.
Meeen jeg tvivler nu på hvor tamme de bliver de små. Jeg tror at de bliver vildkatte alle fire
Fælde opsætning
I dag har jeg været nede på min biotop og sætte et par kartoffelfælder op og en enkelt i form af en oversavet vandflaske.
Jorden her er allerede meget hård. Rundt omkring ser man folk der går og vander deres have... så jeg havde hakken igang til at starte med... men så fandt jeg et sted med vådt jord, ov her gik det fint med en ske.
Inde i den ene kartoffel lagde jeg et stykke skinke...hmm mon der er nogen der kan lide det?
Vi satte den ene kartoffel i et hul og den anden på jordens overflade.
I flasken lagde jeg lidt grønt, en halv tomat og en nespole.
Vi gravede den ned, så kanten flugtede med jordens overflade.
Nu må jeg se om et par dage, hvad der er gået i fælderne...
tirsdag, maj 09, 2006
Naturens kunst og kultur
Mens vi bevæger os rundt i krattet på marken, ser vi pludselig en lille gammel brønd. Nede i brønden er der en helt masse små haletudser.
Nogle af dem var allerede med bagben. NU stod jeg og manglede syltetøjsglas og et lille net - et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at forberede sig, når man skal ud!!!!
http://www.vestrehus.dk/Dyresider/padder.htm Vi iagttog længe de små!! Vi havde spist af frugterne vi fandt på vores vej. Bl.a nespolen er moden nu - og den smager dejlig sødt. Vi smed en kerne fra frugten med lidt frugtkød rundt om, og det var sjovt at se, hvordan haletudserne langsomt nærmede sig... Men de var ikke vilde med at spise af den.
Et andet sted fandt vi forældrerne til de små haletudser... To store frøer. Jeg kan ikke rigtig finde dem i mon bog, men de ligner mest grønne frøer
http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/stemmer.htm
Oplevelsen med frøerne får mig til at tænke på sange som "Bim Bam Busse", "En lille frø", "Stork stork langeben" m.fl.
Stedet liger op til sanglege og andre gamle børensange
Sange:
Så går vi rundt om en enebærbusk
I en skov en hytte lå
Højt på en gren en krage
Vil du med en tur i skoven
...og mange ande...
Det er sjovt at lukke øjnene og lytte til lydene omkring en her. En leg og samtidig stimulering af børnenes høre sans kan være den, at bede børnene lukke øjnene og lytte i nogle minutter. Bagefter fortæller de enkeltvis hvad de har hørt.
Og for at sætte en mere æstetisk vinkel på, kan man sørge for at have papir og farver med, så børnene kan tegen det de hører. Dette kan også bruges som dokumentation overfor forældrerne når man kommer hjem. Man kan lave plancer og udstillinger med børnenes tegninger.
Man kan også lade børnene finde ting i krat og skov - og lime det på pap. Heraf kommer der spændende og flot kunst. Vi støtter altså barnet i dets kreative evner, samtidig med at det selv skal bruge sin fantasi.
Motorisk-sundhedsmæssig vinkel
Men trods det, så var det fantastisk at gå rundt der og det gav inspiration til mange aktiviteter og pædagogiske overvejelser.
Området er bakket terræn og opdelt i et kultiveret område, med forskellige frugttræer og planter og på en del har alt vildt fået lov til at gro. Midt i alt det vilde krat løber en lille kilde (5-10 cm dyb – max!)
Motorisk-sundhedsmæssig vinkel
Terrænet i sig selv lagde op til motorisk udfording, da det gik op og ned, og under og over. Ind i mellem var det faktisk helt svært at holde balancen. Der var store udfoldelsesmuligheder og det ujævne og vilde terræn har en helt anden dynamik, end planlagte områder. Det er et super godt rum til leg og fysisk udfoldelse, samvær og udforskning. Og der er rig mulighed for at stimulere barnets fantasi og kreativitet.
Her er i første omgang mulighed for at barnet frit kan lege og hvorfor så det?
Jo for det første giver det barnet mulighed for at bruge sin fantasi. Det lader barnet være impulsivt og det kan på den måde bruge sin ubevidste opmærksomhed til at sanse rummet omkring sig. Der er både plads til de vilde lege, samtidig med at dem der har brug for det, kan trække sig tilbage, lege gemmelege eller f.eks bygge huler.
For at støtte børnene i deres leg, kan man som pædagog til de vilde drenge bl.a. lave våben til rollespil.
Materiale til rollespils våben:
Bambuspinde (til det indre ”skelet”)
Liggeunderlag (heraf skæres/klippes klingen eller selve våbnet ud. Der skal bruges to ens stykker til et våben!)
Gaffatape (til at samle våbnet)
Hobbykniv
Sakse
http://www.liveforum.dk/article.php?cid=70
Ved en sådan leg, er det dog vigtigt fra starten sammen med børnene, at lave nogle fælles regler, som skal overholdes. For det første så ingen kommer til skade og for det andet for at alle kan være med.
For at styrke drengen i deres leg, kan det være en idé også at lave udklædningstøj i form af kapper eller hatte. Og /eller male børnene i ansigtet som vilde krigere.
Målet med denne aktivitet er at støtte børnene i deres leg, men et delmål er også ved våbenfremstillingen, at styrke barnets finmotoriske evner.
Jeg har selv været med til at afprøve diss aktiviteter på en drengegruppe, der var i den SFO, jeg arbejdede i sidste år. Det var med stor succes. En af de rigtig dejlige ting var, at det styrkede drengenes venskaber. Det var utrolig at se hvordan de hjælp hinanden, passede på hinanden og tog dem, der ikke så tit var med, med ind i legen.
Der kan også medbringes materiale til hulebygning, men ofte er det også sjovt at bruge naturens egne ressourcer.
FRI- LEG
Laeringsmaal:
- igennem legen naar barnet laerer barnet relationer til omverdenen og sig selv som individ
- fantasi og kreativitet bliver udfoldet
- at laere selv at loese konflikter
Erkendelsesmaal:
- laering om egne behov og graenser (ikke mindst overskridelser af graenser)
- respekt for andres behov og graenser
- samarbejde
- fordybelse
- koncentrationsevne
- venskaber styrkes
- faar erfaring med virkeligheden igennem erfaring (Vygotski, Boerns udeleg af bl.a Patrik Gahn, side 26)
Tegn:
- Faerre konflikter
- Selvsikre og glade boern
Evaluering:
- sker paa baggrund af observationer og notater om de forskellige boerne lege, aktivitet og engagement